Døden var ikke en del af Guds oprindelige plan
Bibelen begynder med livet. Gud skaber mennesket og giver det liv. I 1 Mosebog 2,7 står der, at Gud formede mennesket af jord og blæste livsånde i dets næsebor, og mennesket blev et levende væsen.
Adam og Eva fik frihed, men også en tydelig advarsel: Ulydighed ville føre til døden (1 Mos 2,16-17). Efter syndefaldet bliver døden en del af menneskets virkelighed: “Jord er du, og til jord skal du blive” (1 Mos 3,19). Paulus forklarer, at synden kom ind i
verden gennem ét menneske, og døden gennem synden (Rom 5,12). Derfor er døden i Bibelens fortælling en fjende, ikke et ideal. Samtidig begynder håbet allerede her. Rom 6,23 siger: “For syndens løn er død, men Guds nådegave er evigt liv i Kristus
Jesus, vor Herre.”
Læs selv: 1 Mos 2,7.16-17; 3,19; Rom 5,12; 6,23.
Husk: Bibelen forklarer døden som en følge af synden, men peger samtidig på evigt liv som Guds gave gennem Jesus.