Kort beskrivelse:
I dette afsnit følger vi udviklingen af ondskaben efter Adam og Eva og Kains drab på Abel. Lemek, en efterkommer
af Kain, praler af vold og hævn og vil hævnes 77 gange. Det bliver et billede på, hvordan ondskaben er vokset og
mennesket selv begynder at sætte reglerne for rigtigt og forkert.
Da ondskaben breder sig på jorden, griber Gud ind med den store oversvømmelse. Noa beskrives som et godt og
ærligt menneske, der lever tæt forbundet med Gud, og gennem ham skaber Gud en mulighed for redning. Efter
oversvømmelsen giver Gud regnbuen som tegn på sit løfte om, at en altødelæggende oversvømmelse ikke skal
komme igen.
Fortællingen fortsætter med Babelstårnet. Menneskene samler sig for at gøre sig stærke og skabe deres egen
orden uden Gud. Gud griber igen ind, denne gang ved at forvirre deres sprog og sprede dem. Oversvømmelsen
har altså ikke fjernet ondskaben fra mennesket, men Gud begrænser dens udfoldelse, samtidig med at fortællingen
peger frem mod en større redningsplan.
Emner: Ondskabens væsen, vold og hævn, den store oversvømmelse, Noa, ansvar, Guds løfte, regnbuen og
Babelstårnet.
Personer: Lemek, Noa og hans familie samt Noas efterkommere ved Babel.
Tidslinje: Tiden efter Adam og Eva og frem til Babelstårnet, især 1. Mosebog kapitel 4, 6-9 og 11.