Hvis fortællingen om Jesus sluttede med hans død, ville kristendommen se helt anderledes ud. Men evangelierne
fortæller, at Jesu grav blev fundet tom, og at hans disciple mødte ham levende.
Det kaldes opstandelsen. Jesus døde virkelig, men døden fik ikke det sidste ord.
De første disciple havde ikke forventet dette. Jesu død havde knust deres håb. Alligevel begyndte de kort efter at
fortælle offentligt, at Jesus var stået op. Paulus sammenfatter den tidlige kristne tro sådan: Kristus døde, blev
begravet, opstod og viste sig for mange (1 Kor 15,3-8).
Opstandelsen betyder flere ting i kristen tro. Den bekræfter håbet om, at Jesus virkelig er den, han sagde. Den
betyder, at døden ikke har den endelige magt. Og den giver håb om, at Gud en dag vil gøre alting nyt.
Kristen tro handler derfor ikke kun om at følge en afdød lærers gode ideer. Den handler om tillid til en levende
Jesus.
Læs selv: Lukasevangeliet 24,1-12 og 1 Korintherbrev 15,3-8.
Husk: Korset siger, at Gud elsker os helt ind i døden. Opstandelsen siger, at selv døden ikke kan besejre hans
kærlighed.