Daniel og verdensrigerne

En statue og verdenshistorien
Daniel 2 fortæller, at den babyloniske konge Nebukadnesar havde en drøm, som gjorde ham urolig. Daniel beskriver drømmen som en stor statue med hoved af guld, bryst og arme af sølv, mave og hofter af bronze, ben af jern og fødder af en blanding af jern og ler.
Daniel fortæller kongen direkte: “Du er hovedet af guld” (Dan 2,38). Det første rige identificeres altså som Babylon. Derefter skal et andet, ringere rige komme, så et tredje og et fjerde.
Den traditionelle kristne fortolkning identificerer rækken som Babylon, Medien-Persien, Grækenland og Rom. Det passer med den rækkefølge af stormagter, som kom til at dominere regionen: det nybabyloniske rige blev afløst af det persiske rige; Alexander den Store erobrede Perserriget; og senere blev den hellenistiske verden gradvist underlagt Rom.
Det fjerde rige beskrives som stærkt som jern, men statuens fødder består af jern blandet med ler. Til sidst rammes statuen af en sten, “ikke løsrevet ved menneskehånd”. Stenen bliver til et stort bjerg, og Daniel forklarer, at Gud vil oprette et rige, som aldrig skal gå til grunde (Dan 2,44).
Profetiens hovedpointe er derfor større end en liste over imperier. Menneskelige riger kommer og går, men Guds rige består.
Her er dateringen igen vigtig. Daniels Bog placerer fortællingerne i det 6. århundrede f.Kr., mens mange moderne forskere daterer bogens endelige form til det 2. århundrede f.Kr. Traditionelle bibellæsere argumenterer for en tidligere datering. Når Daniel bruges som profetisk bevis, bør denne diskussion nævnes åbent.
Selv med denne diskussion er Daniel 2 bemærkelsesværdig som en bibelsk fremstilling af historiens store riger og af håbet om et endeligt guddommeligt rige.
Læs selv: Dan 2,1-45; især vers 31-45.
Tænk over: Hvorfor ender profetien ikke med Rom eller et andet menneskeligt rige, men med Guds rige?
Husk: Profetiens centrum er ikke menneskers magt, men at historien til sidst tilhører Gud.