Profetierne om Jesus

Peger Det Gamle Testamente frem mod Jesus?
Det Nye Testamente hævder igen og igen, at Jesu liv, død og opstandelse hænger sammen med de gammeltestamentlige skrifter. Det betyder ikke, at alle tekster er simple forudsigelser med ét eneste formål. Men flere tekster er så centrale, at de fortjener nærmere undersøgelse.
Mika 5,1-4 taler om en hersker, som skal udgå fra Betlehem. Matthæus 2,1-6 forbinder denne tekst med Jesu fødsel i Betlehem.
Zakarias 9,9 beskriver en konge, der kommer ydmygt ridende på et æsel. Evangelierne forbinder Jesu indtog i Jerusalem med netop denne tekst (Matt 21,4-9; Joh 12,14-16).
Salme 22 begynder med ordene: “Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?” Jesus bruger disse ord på korset (Matt 27,46). Salmen beskriver også hån, lidelse og lodkastning om klæder, motiver som evangelierne forbinder med korsfæstelsen.
Esajas 52,13–53,12 beskriver Herrens lidende tjener, som bliver foragtet, bærer andres skyld og efter sin lidelse ser lys. I Apostlenes Gerninger 8,26-35 læser en etiopisk embedsmand netop denne passage og spørger Filip, hvem profeten taler om. Filip bruger teksten til at fortælle ham om Jesus.
En vigtig historisk detalje er, at Esajas-teksten med sikkerhed fandtes før kristendommens udbredelse. Den Store Esajasrulle fra Qumran er et førkristent eller meget tidligt jødisk manuskript og indeholder Esajas’ Bog. Det betyder ikke automatisk, at den kristne fortolkning er bevist, men det udelukker idéen om, at kristne senere kunne have skrevet Esajas 53 ind i teksten for at få den til at ligne Jesus.
Det afgørende spørgsmål bliver derfor fortolkningen: Er sammenfaldet mellem disse tekster og Jesu liv bedst forstået som profeti, typologi, senere anvendelse – eller en kombination? Det Nye Testamentes eget svar er klart: Jesus opfylder Skrifterne.
Læs selv: Mika 5,1-4; Matt 2,1-6; Zak 9,9; Matt 21,4-9; Sl 22; Es 52,13–53,12; ApG 8,26-35.
Husk: De kristne påstande om Jesus voksede frem i dialog med jødiske skrifter, der allerede eksisterede.