Én sammenhængende historie

Fra skabelsen til den nye jord
Når man åbner Bibelen første gang, kan den virke som en samling meget forskellige bøger. Men ser man på helheden, træder en gennemgående fortælling frem.
Bibelen begynder med skabelsen. Mennesket skabes til fællesskab med Gud og får ansvar for jorden (1 Mos 1–2). I 1 Mos 3 brydes dette fællesskab gennem synd. Allerede midt i fortællingen om syndefaldet kommer et løfte om, at slangens magt en dag skal besejres (1 Mos 3,15).
Senere kalder Gud Abraham og lover, at alle jordens slægter skal velsignes gennem ham (1 Mos 12,1-3). Israels historie, loven, templet, kongerne og profeterne bliver dele af den større fortælling.
Profeterne ser frem mod genoprettelse. Esajas taler om en lidende tjener og om en ny himmel og en ny jord. Jeremias taler om en ny pagt, hvor Guds lov skrives i hjertet (Jer 31,31-34).
Det Nye Testamente præsenterer Jesus som centrum for disse håb. Johannes 1 beskriver ham med skabelsens sprog: “I begyndelsen var Ordet.” Paulus stiller Adam og Kristus over for hinanden: døden kom gennem Adam, men opstandelsen og livet kommer gennem Kristus (1 Kor 15,20-22).
Til sidst vender Åbenbaringen tilbage til billeder fra Bibelens begyndelse. I Åb 21–22 møder vi en ny jord, livets træ og Gud, som bor hos menneskene. Døden, sorgen og smerten er væk.
Denne store sammenhæng er en af grundene til, at kristne oplever Bibelen som mere end en tilfældig samling gamle dokumenter. Mange forfattere, genrer og historiske perioder bidrager til én fortælling om skabelse, fald, frelse og genoprettelse.
Sammenhæng er ikke i sig selv et matematisk bevis på guddommelig inspiration. Men det er et vigtigt aspekt af Bibelens egenart og noget, læseren selv kan undersøge.
Læs selv: 1 Mos 3,15; 12,1-3; Jer 31,31-34; Joh 1,1-14; 1 Kor 15,20-22; Åb 21,1-5; 22,1-5.
Husk: Bibelens historie begynder med en god skabelse og ender med en genoprettet skabelse. Jesus står i centrum for vejen mellem de to.